”Havet og dets mennesker”
Solveig Moa: "Nicky" (2011)

Steen Larsen: "Strandet" 90x120 olie på lærred fra 2010
Mandag d. 11. Juli – søndag d. 24. juli. Dagligt kl. 12.00 til 17.00
Sted: (tidligere Galleri Langeland), Spodsbjergvej 275, 5900 Rudkøbing. (se kort)
Fernisering søndag d. 10 juli kl. 14.00 – 17.00
ved ferniseringen opføres mini koncerten med udvalgte sange fra ”There are eeles in my hovercraft” af Jan Thor Callesen (Quilisma ensemble) her fremført af sangerinden Maria Lantz som sirenesange med tekster af Knud Pedersen.
KUNSTUDSTILLING
Solveig Moa (Sydlangeland) – Portrætinstallation med 16 helportrætter fra gulv til loft af nulevende erhvervsfiskere fra sydlangeland fra loft til gulv. Fiskernes umiddelbare råstyrke og kamp for overlevelse er inspirationen.
Videoprojektion og lydcollage fylder rummet med illusion af vand og hav skabt af Mie Lise Bech (Esbjerg).
Steen Larsen (Århus) – moderne naturalistiske malerier af hav, lys og skibe vises ophængt frit i rummet der som helhed danner en bølgebevægelse.
"Hav under hud" - en film af Jytte Kjøbek (2004) 28 min.
Filmen er en suite af fire afsnit, der skildrer 4 mennesker - en ældre mand, en lille pige, en ung mand og en moden kvinde - på den samme strand igennem de fire årstider. Med danserens blik undersøger filmen, hvordan strandlandskabets skiftende lys, vejrlig og materialitet: himmel, hav, sand og klit udfordrer kroppens bevægelser og sansninger.
Medvirkende: Baard Owe, Ditte Buchwald, Tore Asbjerg og Camilla Stage.
Kl. 16.30 dagligt høres værket ”There are eeles in my hovercraft” (”der er ål i min flyvebåd”) – inspireret af flyvebådenes livlige liv i øhavet - af Jan Thor Callesen.
”Havet og dets mennesker” er støttet af:
Den Faberske Fond
Lolland-Falsters og Langelands Brandsocietets Fond
Grosserer L.F. Fogths Fond
Torben Hansen Fritid - Bagenkop Havn
Hotel Rudkøbing Skudehavn
Photocare, Rudkøbing
Marimba – koncert tirsdag d. 23. august kl. 19.30
Sted: Humble Musikefterskole, hovedgaden i Humble, salen. (se kort)
med amerikanske Matthew Coley og danske Ronni Kot Wenzell – begge frembrusende slagtøjstalenter med international karriere.
Koncerten er et led i et større internationalt udvekslings- og samarbejdsprojekt ml USA. Danmark, Polen, Canada og Kina for at udvikle det kunstneriske samarbejde mellem landene og er fra dansk side støttet af bl.a. Statens Kunstfond. Programmet indeholder værker indenfor romantisk, klassisk og ”tilgængelig musik” og nyere værker af Marcin Blazewicz, Pius Cheung og Andy Pape.
Koncerten arrangeret af Kulturmejeriet er støttet af Skibsreder Carsten Brebøls Almennyttige Fond.


Matthew Coley og Ronni Kot Wenzell

